Íspin - ═slands eina von

Einhverjum kann a­ finnast ■essi yfirskrift dßlÝti­ glannaleg, sem h˙n au­vita­ er, og ekki vŠri vel komi­ fyrir landi okkar ef ekki vŠru ÷nnur rß­ til bjargar. Ůa­ er n˙ samt ■annig, sem betur fer, a­ ■egar vi­ vinnum a­ einhverju verkefni, viljum vi­ tr˙a ■vÝ a­ ■a­ lei­i til framfara fyrir land og ■jˇ­.

Ůa­ er heldur ekki alveg nˇg a­ vi­ sem vinnum a­ skˇgrŠktarmßlum vitum a­ vi­ erum a­ leggja lÝti­ lˇ­ ß vogarskßl framfaranna; vi­ viljumálÝka a­ a­rir viti af ■vÝ. Og vi­ viljum sannfŠra anna­ fˇlk um ßgŠti ■eirra verkefna sem unni­ er a­. ŮvÝ er einnig oft haldi­ fram a­ ■a­ sÚ beinlÝnis skylda starfsmanna rÝkisins a­áupplřsa almenna skattgrei­endur um ■a­, hva­a verkefni ■eir eru a­ borga fyrir me­ sk÷ttum sÝnum.

En ■etta er n˙ or­inn nˇgu langur inngangur a­ greininni sem hÚr birtist, en h˙n byggist ß erindi sem flutt var ß FrŠ­a■ingi landb˙na­arins Ý marsmßnu­i 2011. ┴ ■eirri rß­stefnu var haldin skˇgrŠktarmßlstofa Ý tilefni af al■jˇ­legu ßri skˇga sem n˙ stendur yfir.

á

Ísp ß ═slandi ľ rannsˇknir, rŠktun og nřtingá

Halldˇr Sverrisson, Rannsˇknarst÷­ SkˇgrŠktar rÝkisins ß Mˇgilsß og Landb˙na­arhßskˇla ═slandsáá

Inngangurá

┴ ═slandi finnst a­eins ein villt vaxandi tegund af asparŠttkvÝslinni, en ■a­ er blŠ÷sp (Populus tremula). BlŠ÷spin hefur mj÷g takmarka­a ˙tbrei­slu hÚr ß landi og ber aldrei frŠ. Auk ■ess er h˙n hŠgvaxta og vaxtarformi­ er yfirleitt ekki heppilegt til nřtingar Ý skˇgrŠkt. Klˇnar frß hinum Nor­url÷ndunum hafa veri­ reyndir hÚr Ý litlum mŠli, en v÷xtur ■eirra er ekki miki­ betri en ■eirra Ýslensku. Ůar eru reyndar einnig rŠkta­ir blendingar af blŠ÷sp og amerÝskri n÷tur÷sp (P. tremuloides) sem vaxa mun hra­ar og hafa einnig sřnt ßgŠtan v÷xt hÚr ß landi. Ëkostur vi­ blŠ÷spina er a­ henni er ekki hŠgt a­ fj÷lga me­ vetrargrŠ­lingum. H˙n og blendingar hennar mynda miki­ af rˇtarskotum, sem er ˇkostur Ý g÷r­um en kostur Ý teinungarŠkt ■ar sem endur˙tpl÷ntun sparast.áAlaska÷sp (P. balsamifera ssp. trichocarpa), sem barst frß Alaska til ═slands ßri­ 1944, hefur marga kosti sem blŠ÷spina skortir og hefur ■vÝ or­i­ fyrir valinu sem skˇgrŠktartrÚ. ┴ ═slandi er h˙n yfirbur­atrÚ hva­ var­ar vaxtarhra­a og har­gervi.á Skort hefur hins vegar ß vaxtar÷ryggi vÝ­a ß landinu, skemmdir af v÷ldum vor- e­a haustkals hafa veri­ tÝ­ar og heppilega klˇna hefur vanta­ fyrir ßkve­in hÚru­. Me­ kynbˇtum, sem byggja ß afkvŠmatilraunum, sem sta­settar eru vÝ­a um land, mß fß fram klˇna sem eru vel a­laga­ir a­stŠ­um ß hverjum sta­. VÝ­a eru skilyr­i erfi­ til trjßrŠktar vegna ■ess a­ sumur eru sv÷l og vindas÷m og er ■ß getur ÷spin veitt skjˇl fyrir trjßtegundir sem gera meiri hitakr÷fur.Ísp og vÝ­ir eru ■Šr trjߊttkvÝslir sem einna au­veldast er a­ kynbŠta. Ůa­ byggir ß ■vÝ a­ a­ au­velt er a­ fj÷lga tegundum af ■essum ŠttkvÝslum, ■Šr blˇmgast ungar og erf­amengi­ er lÝti­ (Weih 2004). Au­veldlega mß vÝxla saman m÷rgum tegundum aspar vegna ■ess a­ allar aspir hafa s÷mu litningat÷lu (Stettler et al. 1996).áAlgengustu aspartegundir sem rŠkta­ar eru Ý heiminum eru svart÷sp (Populus nigra) og silfur÷sp (P. alba) Ý Evrˇpu, auk alaskaaspar og balsamaspar (P. balsamifera). ═ Nor­ur AmerÝku er slÚttu÷sp (P. deltoides) t÷luvert rŠktu­. Miklu algengari Ý rŠktun eru ■ˇ tegundablendingar. ┴­ur var blendingur svartaspar og slÚttuaspar mj÷g algengur Ý Evrˇpu, og er ■a­ reyndar enn, en margir kjˇsa n˙ a­ rŠkta blendingsklˇna alaskaaspar og slÚttuaspar. Sumir klˇnar ■ess blendings hefur meiri vaxtarhra­a en ß­ur hefur ■ekkst. ═ Nor­ur Evrˇpu er n˙ t÷luvert rŠkta­ur blendingur blŠaspar og amerÝskrar n÷turaspar (P. tremuloides). Sß blendingur ■ykir mj÷g heppilegur sem hrßefni Ý trjßkvo­u fyrir gŠ­apappÝr.áŮess mß geta a­ loki­ var vi­ a­ ra­greina allt genamengi alaskaaspar ß ßri­ 2006 og var h˙n fyrsta trjßtegundin ■ar sem allt genamengi­ var kortlagt hjß. Ůetta er tali­ geta flřtt fyrir enn frekari kynbˇtum og au­velda­ beitingu erf­atŠkni. Me­al ■ess sem veri­ er a­ vinna a­ er framlei­sla erf­abreyttra klˇna me­ hßtt sellulˇsainnihald, sem gerir etanˇlframlei­slu hagkvŠmari en n˙ er tilfelli­.áá

RŠktun og rannsˇknirá

Fram til 1990 var lÝtill ßhugi ß a­ nota ÷sp Ý skˇgrŠkt ß ═slandi, en sÝ­an ■ß hefur aukin ßhersla veri­ ß hana, og n˙ eru u.■.b. 6% grˇ­ursettra skˇgarplantna af ■essari tegund. Jafnframt hafa verulegir fjßrmunir og mikil vinna veri­ l÷g­ Ý klˇnatilraunir og kynbŠtur. ┴ ßrunum 1992 til 1995 voru lag­ar ˙t klˇnatilraunir vÝ­svegar um landi­. Margar ■eirra tˇkust me­ ßgŠtum og veita n˙ ver­mŠtar upplřsingar um hva­a klˇnar henta ß ˇlÝkum ve­urfarssvŠ­um (Halldˇr Sverrisson o. fl. 2006). Freyr Ăvarsson ger­i umfangsmikla rannsˇkn ß erf­abreytileika innan Ýslensku alaskaasparinnar (Freyr Ăvarsson 2007) og skrifa­i meistararitger­ um efni­. Aspir fˇru a­ bera frŠ hÚr ß landi ß ßttunda ßratug sÝ­ustu aldar og ■ß var safna­ frŠi og ■annig ur­u fyrstu alÝslensku klˇnarnir til, og sumir ■eirra hafa rata­ Ý klˇnatilraunir SkˇgrŠktar rÝkisins. En laust fyrir 1990 voru fyrstu střr­u vÝxlanirnar ger­ar. ┴ri­ 1995 var vÝxla­ saman nokkrum klˇnum frß su­urstr÷nd Alaska og var tilgangurinn a­ fß fram klˇna sem vŠru vel a­laga­ir hafrŠnu loftslagi, og fˇru afkvŠmin Ý tilraunir ß tveim st÷­um ß Su­urlandi. ┴ri­ 1999 fannst hÚr Ý fyrsta sinn ry­sj˙kdˇmur (Melampsora larici-populina) ß alaska÷sp og ˇttu­ust sumir a­ hann gŠti torvelda­ mj÷g rŠktun aspar hÚr ß landi. Klˇnatilraunir voru smita­ar til ■ess a­ finna ˙t hvort einhverjir klˇnar hef­u mˇtst÷­u gegn ry­inu. ┴ri­ 2002 voru valdir ■rÝr klˇnar me­ sŠmilegt ry­■ol og ■eim vÝxla­ vi­ řmsa klˇna me­ gˇ­a rŠktunareiginleika. Fleiri vÝxlanir voru ger­ar ßrin 2004 og 2006. AfkvŠmunum var planta­ Ý tilraunir vÝ­a um land. Ekki vir­ast m÷rg afkvŠmanna vera laus vi­ ry­, en reynt ver­ur a­ velja ˙r afkvŠmahˇpunum einstaklinga me­ gott ry­■ol. ┴ri­ 2007 voru svo framleiddir tegundablendingar af ÷sp, sem sřna verulegan vaxtarauka mi­a­ vi­ alaska÷sp. Margir ■eirra hafa til a­ bera algj÷rt ˇnŠmi gegn asparry­i. ËvÝst er hvort ry­ ver­ur miki­ vandamßl nema ß Su­urlandi og geta ■vÝ klˇnar sem hafa gott ve­ur■ol Ý ÷­rum landshlutum lÝklega nřst ■ar ■ˇtt ■eir sÚu mˇttŠkilegir fyrir sj˙kdˇmnum. ١ eru lÝkur til a­ Ý teinungarŠkt og annarri ■Úttri rŠktun aspar ver­i alltaf nau­synlegt a­ nota klˇna me­ gott ry­■ol. á═ upphafi var alaska÷spin ß ═slandi nßnast laus vi­ alla sj˙kdˇma og meindřr. ┴ sÝ­ustu ßrum hafa komi­ til nř vandamßl og ber ■ar hŠst asparry­i­. Fi­rildalirfur hafa einnig or­i­ ßgengari ß ungum trjßm, einkum er ertuyglan (Melanchra pisi) mikilvirk sÝ­sumars. Bj÷llutegundin asparglytta (Phratora vitellinae) sem er nř hÚr ß landi hefur veri­ a­ brei­ast ˙t ß su­vesturhorni landsins. Nokkrar rannsˇknir hafa veri­ ger­ar ß asparry­i og ertuyglu og nemendur hafa vali­ ■essa ska­valda sem vi­fangsefni Ý nßmsverkefni til BS-prˇfs (Hr÷nn Gu­mundsdˇttir, 2008, Helga Ísp Jˇnsdˇttir, 2009) og SigrÝ­ur Erla Elefsen vinnur n˙ a­ meistararitger­ um erf­abreytileika asparry­s.á

Elstu skˇgarreitir sem n˙ eru til af ÷sp eru Ý Austur-H˙navatnssřslu og ß Su­urlandi. Sunnlensku skˇgarnir eru um tvÝtugt. Hrosshaga-Spˇasta­askˇgur Ý Biskupstungum, sem reyndar er blanda­ur greni, og skˇgurinn Ý Ůrßndarholti (SandlŠkjarmřri) eru ■eirra stŠrstir, en Ý Gunnarsholti er stˇr tilraunareitur. Eldri asparreitur er til ß GunnfrÝ­arst÷­um ß ┴sum Ý Austur-H˙navatnssřslu. ═ sunnlensku reitina voru valdir klˇnar frß Alaska sem vel h÷f­u reynst, einkum klˇnninn ĹI­unnĺ. Reiturinn Ý Gunnarsholti inniheldur eing÷ngu ■ann klˇn. Tilraunareitir sem lag­ir voru ˙t Ý skˇginum Ý Ůrßndarholti (SandlŠkjarmřri) Ý Gn˙pverjahreppi Ý byrjun tÝunda ßratugarins veita n˙ ver­mŠtar upplřsingar fyrir i­nvi­arverkefni­, sem unni­ er Ý samvinnu Rannsˇknast÷­varinnar ß Mˇgilsß og jßrnblendiverksmi­junnar ß Grundartanga. Einkum fßst ■ar mikilvŠgar upplřsingar um vaxtarhra­a og ßhrif mismunadi á■Úttleika trjßa ß hann og ß vaxtarformi­. SamkvŠmt mŠlingum sem ger­ar voru sumari­ 2010 er v÷xtur trjßnna mj÷g misjafn eftir ■vÝ hve ■Útt er planta­. Ůrßtt fyrir a­ hvert trÚ ver­i mun stŠrra ef r˙mt er um ■au, er lÝfmassi ß hektara meiri ef ■Útt er planta­ (Ůorbergur H. Jˇnsson og Elena Kornyakova, ˇbirt g÷gn).áŮrßtt fyrir meiri vi­arafla ■ar sem ■Útt er planta­, rÝkir ˇvissa um hva­a ■Úttleiki gefur mestu hagkvŠmnina. Stofnkostna­ur af ■Úttri pl÷ntun er meiri en ef gisi­ er planta­, vegna ■ess a­ kaupa ■arf fleiri pl÷ntur og vinna vi­ grˇ­ursetningu er meiri. Hlutfall barkar ß mˇti bolvi­i er einnig hŠrra ■ar sem ■Útt er planta­.á

RŠktunarland fyrir ÷spá

Eigi alaska÷sp a­ vaxa vel ■arf frjˇtt og hŠfilega rakt rŠktunarland. Snemma kom Ý ljˇs a­ framrŠstar mřrar henta vel til asparrŠktar. Einnig eru ne­anver­ar fjallshlÝ­ar heppilegt land fyrir ÷sp. Komi­ hefur Ý ljˇs a­ ÷sp vex vel ß ßreyrum og aurum. HÚr ß landi er nˇg af slÝku landi en skortur ß trjßtegundum sem geta numi­ ■a­. Íspin er ■vÝ kj÷rin til ■ess. H˙n ■olir a­ standa langtÝmum saman Ý vatnsˇsa jar­vegi og h˙n nŠr Ý grunnvatn ■ˇtt yfirbor­ ■ess lŠkki miki­.á

Nřting aspará

AsparrŠktun er stundu­ vÝ­a um heim til vi­ar- og trjßkvo­uframlei­slu, til skjˇlbeltarŠktar, til kolefnisbindingar og til orkuefnaframlei­slu (lÝfmassaframlei­slu). Margar aspartegundir eru nřttar, en ß sÝ­ari tÝmum eru tegundablendingar oftar en ekki uppista­an Ý rŠktuninni, ■ˇ ekki hÚr ß landi. Nřting aspar er ekki svo mj÷g frßbrug­in nřtingu annarra trjßtegunda, en aspir hafa nokkra lÝffrŠ­ilega og vistfrŠ­ilega sÚrst÷­u, og vi­ur ■eirra hefur einnig sÝn sÚrst÷ku einkenni. Segja mß a­ ß ═slandi sÚ nřting aspar varla hafin, enda ß rŠktun hennar sÚr skamma s÷gu. TrÚ sem felld hafa veri­ Ý g÷r­um hafa ■ˇ veri­ kurlu­ eins og anna­ timbur Ý sorpvinnslu og kurli­ e­a spŠnirnir nota­ Ý stÝgager­ og sem undirbur­ur undir b˙fÚ og alifugla. ═ framtÝ­inni mß b˙ast vi­ a­ notkunin ver­i mun fj÷lbreyttari en n˙ er. HÚr ß eftir er drepi­ ß nokkra nřtingarm÷guleika aspar ß ═slandi.á

SkrauttrÚ

Fyrstu ßratugina eftir a­ ÷spin kom til landsins var h˙n a­allega notu­ sem skrauttrÚ Ý gar­a. Umdeilt er hversu heppilegt er a­ planta svo stˇrvaxinni trjßtegund Ý litla heimilisgar­a, enda er t÷luvert um a­ stˇrar aspir sÚu fjarlŠg­ar ˙r g÷r­um. ┴ sÝ­ustu ßrum hefur ÷sp t÷luvert veri­ notu­ sem g÷tutrÚ og hefur ■a­ yfirleitt gefist vel og gefur g÷tum hlřlegan svip. Ísp er einnig grˇ­ursett Ý ˙tivistarsvŠ­i og skemmtigar­a og hentar ■ar afar vel. Mikill breytileiki er Ý vaxtarformi ˇlÝkra klˇna og me­ ■vÝ a­ nřta sÚr ■a­ mß koma Ý veg fyrir einsleitni Ý ˙tliti trjßa ß slÝkum svŠ­um. Ăskilegt er a­ nota einungis karlklˇna Ý ■Úttbřli, vegna ■ess a­ kventrÚ framlei­a miki­ magn af frŠull sem getur veri­ hvimlei­.á

Skjˇlbelti

Ísp Štti a­ nota mun meira Ý skjˇlbelti en n˙ er gert hÚr ß landi. Framan af voru ■a­ gar­yrkjubŠndur einir sem nřttu ÷sp Ý ■essum tilgangi. VÝ­itegundir hafa mest veri­ nota­ar Ý skjˇlbelti ß b˙j÷r­um, en vÝ­a hafa vÝ­ibelti enst illa. Ísp hentar vel, ■ar e­ h˙n nŠr a­ skapa veruleg skjˇlßhrif ß sk÷mmum tÝma, beltin ver­a hŠrri en vÝ­ibelti og endast lengur. ═ skjˇli ■eirra mß svo rŠkta a­rar trjßtegundir e­a annan nytjagrˇ­ur.á

LandgrŠ­sla

Komi­ hefur Ý ljˇs a­ ÷spin vex vel ß ßreyrum hÚr ß landi, t.d. ß Markarfljˇtsaurum. Ůetta ■arf ekki a­ koma ß ˇvart, ■ar sem ■annig vex h˙n einmitt Ý heimkynnum sÝnum Ý vestanver­ri Nor­ur-AmerÝku. ┴ slÝkum st÷­um gegnir ÷spin mikilvŠgu hlutverki vi­ a­ styrkja ßrfarvegi og draga ˙r landbroti og jar­vegsey­ingu. Auk ■ess framlei­ir h˙n lÝfmassa sem nřtist dřralÝfi Ý og vi­ ßrnar. Vel mŠtti hugsa sÚr a­ nřta alaska÷sp Ý auknum mŠli sem ßreyrategund hÚr ß landi.áá

Vi­arframlei­sla

Asparvi­ur er mj˙kur og sveigjanlegur (h÷gg■olinn) og hentar vel Ý v÷rubretti og sem bur­arvirki Ý byggingar. Vi­urinn er hins vegar ekki talin ve­ur■olinn. ═ Sviss eru til gamlar byggingar ■ar sem bur­arvirki og innrÚttingar eru a­ mestu ˙r asparvi­i. Stˇr kostur vi­ ÷spina, a.m.k. svart÷spina sem ■ar er notu­, er a­ veggjatÝtlur leggjast ekki ß vi­inn af einhverjum ßstŠ­um.Vi­urinn er lyktarlaus og ■vÝ miki­ nota­ur Ý umb˙­ir utan um matvŠli og Ý v÷rubretti. HÚr ß landi er lÝtil hef­ fyrir notkun asparvi­ar, en ß Hallormssta­ eru hafnar tilraunir me­ nřtingu vi­ar af alaska÷sp, m.a. til byggingar sˇlpalla. Asparvi­ur er einnig ˇmissandi Ý bekki Ý gufub÷­um og sßnum.á

LÝfmassi og orka

VÝ­a um heim er ÷sp notu­ sem hrßefni Ý trjßkvo­u til pappÝrsger­ar. ═ vaxandi mŠli er n˙ fari­ a­ nřta ÷sp og vÝ­i til ■ess a­ framlei­a vi­arkurl til brennslu Ý orkuverum. Einnig eru vi­arkurl og vi­arkol notu­ sem kolefnisgjafar Ý kÝsilmßlmframlei­slu, eins og gert er ß Grundartanga. VÝ­ir hefur miki­ veri­ nota­ur til lÝfmassaframlei­slu Ý Nor­ur-Evrˇpu, en n˙ er vaxandi ßhugi ß a­ nřta einnig ÷sp. Sem dŠmi mß nefna a­ Ý SvÝ■jˇ­ er n˙ veri­ a­ leggja ˙t klˇnatilraunir me­ yfir 70 asparklˇna og meira en 80 blŠasparklˇna og blendinga ß 10 st÷­um frß 55. til 64. grß­u nor­urbreiddar. ┴stŠ­an fyrir vali vÝ­i- og aspartegunda til rŠktunar og framlei­slu ß lÝfmassa er hra­ur v÷xtur og gˇ­ur endurv÷xtur frß rˇt e­a stofni. Einnig er au­velt a­ auka vaxtarhra­a og a­ra eiginleika me­ kynbˇtum eins og ß­ur er geti­ um. Au­velt a­ vÚlvŠ­a uppskerust÷rfin, einkum ef ÷spin e­a vÝ­irinn er rŠkta­ur Ý skammloturŠktun. ┌r vi­armassa er hŠgt a­ framlei­a vi­arkol, etanˇl, lÝfdÝsil, vetni, metan og řmsar gastegundir. Reyndar er ■a­ svo, a­ ˙r vi­i er hŠgt a­ framlei­a allar afur­ir sem n˙ eru framleiddar ˙r olÝu. Spurningin er einungis um hagkvŠmni framlei­slua­fer­anna.á

Kolefnisbinding

┴ sÝ­ustu ßrum hefur umrŠ­a um hnattrŠna hlřnun ve­urfars af v÷ldum aukningar koldÝoxÝ­magns Ý andr˙mslofti veri­ ßberandi. Eins og nŠrri mß geta eru hra­vaxta aspartegundir og klˇnar geysilega ÷flugir vi­ a­ binda kolefni. ═ ■vÝ sambandi er ■a­ mikilvŠgt a­ aspir vaxa hratt alveg frß byrjun, en ■urfa ekki m÷rg ßr til ■ess a­ koma sÚr fyrir ß­ur en v÷xtur hefst a­ rß­i, eins og oft gerist hjß ÷­rum trjßtegundum. Rannsˇknir hafa leitt Ý ljˇs a­ binding alaskaaspar ß kolefni er mj÷g breytileg. Vi­ gˇ­ vaxtarskilyr­i og ■Útta pl÷ntun hefur bindingin veri­ ߊtlu­ yfir 20 tonn af koldÝoxÝ­i ß hektara ß ßri. Algeng binding aspar ß skˇgrŠktarsvŠ­um er 14-16 tonn, og ß k÷ldustu svŠ­unum allt ni­ur Ý 8 tonn ß ßri, sem er einnig algeng binding Ý lerkiskˇgum (Snorrason et al. 2002) . áTÝu ßra gamall asparskˇgur Ý Gunnarsholti batt ■ˇ ekki nema 3,7 tonn af koldÝoxÝ­i ß hektara ß ßri a­ me­altali fyrstu tÝu ßrin (Bjarni D. Sigur­sson o. fl. 2005), en ■ess ber a­ geta a­ ÷spin var­ fyrir sÝendurteknu haustkali fyrstu ßrin eftir ˙tpl÷ntun. Me­ ßbur­argj÷f er hŠgt a­ auka v÷xt aspar verulega (Sigurdsson et al. 2001). LÝklegt er blendingsklˇnar gŠtu bundi­ mun meira en alaska÷spin gerir n˙, einkum ß hagstŠ­um rŠktunarsvŠ­um. ┴ meginlandi Evrˇpu bindur ÷sp 24-29 tonn af koldÝoxÝ­i ß hektara ß ßri ofanjar­ar (Deckmyn et al. 2004), og me­ ßframhaldandi kynbˇtum ß henni er tali­ m÷gulegt a­ nß fram enn meiri vexti og ■ar me­ samsvarandi meiri bindingu kolefnis.á

LÝfkol

┴hugaver­ur m÷guleiki til ■ess a­ draga ˙r koldÝoxÝ­magni Ý andr˙mslofti er kolun (pyrolysis) ß vi­i. Ůetta er Ý reynd einungis framlei­sla ß vi­arkolum, en Ý sta­ ■ess a­ nota ■au sem eldsneyti eru ■au plŠg­ ni­ur Ý jar­veg ■ar sem ■au endast Ý hundru­ e­a ■˙sundir ßra. Kolefni er ■annig teki­ ˙t ˙r kolefnishringrßsinni Ý nßtt˙runni og geymt Ý j÷r­u. Jafnframt bŠta kolin vaxtarskilyr­i plantna og stu­la ■annig a­ aukinni uppskeru nytjaplantna. Vi­arkol sem ■annig eru notu­ nefnast lÝfkol (biochar). Greinar og annar ˙rgangur frß vi­arvinnslu er mj÷g heppilegt hrßefni til framlei­slu ß lÝfkolum. Ekki er framlei­sla e­a notkun lÝfkola or­in algeng Ý heiminum, en vÝsindamenn keppast n˙ vi­ a­ rannsaka ßhrif lÝfkola ß jar­veg og pl÷ntuv÷xt og ■rˇa a­fer­ir vi­ framlei­sluna (Lehmann and Joseph 2009).á

Lokaor­á

HÚr hefur veri­ stikla­ ß stˇru um rannsˇknir ß ÷spinni, rŠktun hennar og nřtingu. Vaxandi skˇgrŠkt og aukin ■÷rf fyrir hra­vaxta trjßtegundir. Dřrar og tÝmafrekar rannsˇknir og kynbŠtur eru byrja­ar a­ skila sÚr Ý ÷ruggari og vaxtarmeiri efnivi­i.Ů÷rf er n˙ fyrir rŠktunartŠknilegar rannsˇknir svo sem tilraunir me­ ■Úttleika, grisjun og endurnřjun. UppskerutŠkni ■arf a­ ■rˇa og bŠta.Ënřttir m÷guleikar Ý umhverfisbˇtum liggja Ý aukinni notkun aspar Ý skjˇlbeltum og skjˇlskˇgum. Einnig Ý landgrŠ­slu og landbˇtum ß ßreyrum og aurum.Ënřttir m÷guleikar Ý i­na­i eru t.d. Ý vi­arframlei­slu og lÝfmassa fyrir orku og mßlmi­na­, ■ar me­ talin vi­arkolaframlei­sla.Ísp er mj÷g afkastamikil Ý kolefnisbindingu, og lÝfkol ˙r asparafur­um eru spennandi nřjung Ý landb˙na­i og einnig sem a­fer­ til a­ taka kolefni ˙r umfer­.á

Heimildirá

Arnˇr Snorrason og Stefßn Freyr Einarsson, 2002. Lands˙ttekt ß skˇgrŠktarskilyr­um. ┴fangaskřrsla1997-2002 fyrir Su­urland og Su­vesturland. Rit Mˇgilsßr Rannsˇknast÷­var SkˇgrŠktar 14: 68 bls.á

Bjarni D. Sigur­sson, Arnˇr Snorrason, Bjarki ١r Kjartansson & Brynhildur Bjarnadˇttir. 2005. Kolefşnisbinding me­ nřskˇgrŠkt. Hvar st÷ndum vi­ og hverjir eru m÷guleikarnir. FrŠ­a■ing landb˙na­arins 2005, 20-24.á

Bjarni D. Sigur­sson og Brynhildur Bjarnadˇttir. 2004. Beinar mŠlingar ß kolefnisbindingu skˇgrŠktarsşvŠ­a. FrŠ­a■ing landb˙na­arins 2004. Bls 269-272.

áDeckmyn, G., Muys, B., Garcia Quijano, J. and Ceulemans, R. (2004). Carbon sequestration following afforestation of agricultural soils: comparing oak/beech forest to short-rotation poplar coppice combining a process and a carbon accounting model. Global Change Biology. Volume 10, Issue 9, pages 1482ľ1491.á

Freyr Ăvarsson (2007) Erf­abreytileiki äÝslenskraô alaskaaspa áFrŠ­a■ing landb˙na­arins 2007. Bls. 45-46.á

Halldˇr Sverrisson, Gu­mundur Halldˇrsson og A­alsteinn Sigurgeirsson (2006). Klˇnatilraunir ß alaska÷sp. FrŠ­a■ing 2006.á

Helga Ísp Jˇnsdˇttir (2009). Mˇtsta­a asparblendinga gegn asparry­i og dreifing ry­s. BS-ritger­ frß Landb˙na­arhßskˇla ═slands 2009.á

Hr÷nn Gu­mundsdˇttir (2008). Ertuygla: ßhrif ertuyglu ß mismunandi afkvŠmahˇpa alaskaaspar. BS-ritger­ frß Landb˙na­arhßskˇla ═slands 2008.á

Lehmann, J. and Joseph, S. (ritstj.) (2009). Biochar for Environmental Management. Science and Technology. Earthscan, London, 2009. 404 bls.á

Sigurdsson, B.D.,Thorgeirsson, H. and Linder, S. (2001). Growth and dry-matter partitioning of young Populus trichocarpa in response to carbon dioxide concentration and mineral nutrient availability. Tree Physiology 21, 941ľ950.á

Snorrason, A., B. D. Sigurdsson, G. Gudbergsson, K. Svavarsdottir and Th.H. Jonsson, 2002. Carbon sequestration in forest plantations in Iceland. Icelandic Agricultural Sciences 15: 81-93.

Stettler, R. F. (1996). Biology of populus and its implications for management and conservation. NRC Research Press, 1996 - 539 sÝ­ur.Weih, M. (2004). Intensive short rotation forestry in boreal climates: present and future perspectives. Canadian Journal of Forest Research 34, 1369-1378.

Weih, M. (2004). Intensive short rotation forestry in boreal climates; present and future perspectives. Canadian Journal of Forest Research, 34, 1369-1378.

Ůorbergur H. Jˇnsson og Elena Kornyakova (2010). Ëbirtar ni­urst÷­ur.


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

Athugasemdir

1 Smßmynd: ┴g˙st H Bjarnason

Takk fyrir ßhugaver­a grein Halldˇr.

Ůa­ var lÝklega um 1982 sem Úg fÚkk gefins 11 aspir ß Mˇgilsß ˙r reit sem var veri­ a­ leggja ni­ur.á ŮŠr voru ekki stŠrri en svo a­ ■Šr komust allar inn Ý lÝtinn Fiat bÝl. ŮŠr d÷fnu­u sÝ­an vel Ý gar­inum okkar og veittu okkur ßnŠgju og gott skjˇl. ŮŠr reyndust ■ˇ eitthva­ mismundandi enda ˙r tilraunareit. Fjˇrar ■eirra uxu ■ˇ alveg einstaklega vel, ■annig a­ Úg nß­i ekki utan um stofninn ■egar Úg reyndi ■a­ fyrir nokkrum ßrum, ■ˇ Úg sÚ sŠmilega handleggjalangur.á

Ůa­ kom ■ˇ a­ ■vÝ a­ okkur ■ˇtti trÚn vera or­in heldur fyrirfer­armikil og felldum vi­ ■au ÷ll sumari­ 2008. Vi­ settum um 1000 stiklinga af bestu trjßnum Ý fj÷lpottabakka og Úg valdi sÝ­an 400 pl÷ntur sem Úg planta­i Ý land okkar sem er Ý uppsveitunum. Klˇnninn er keisari sem er kannski ekki sß besti fyrir ■etta svŠ­i og er t.d. SŠlands÷spin etv. heppilegri.á Lundurinn vir­ist ■ˇ Štla a­ dafna vel.á

╔g var ß­ur b˙inn a­ koma til sprotum af g÷mlu ÷spunum og eru ■au trÚ n˙ komin Ý mannhŠ­. Ůa­ er au­vita­ greinilegt a­ ÷spin ■rÝftst ekki vel Ý lyngmˇanum ß Bryggjuhei­inni, en skrimtir samt. Vex ■ˇ vel ■ar sem dßlÝtill raki er og grasmˇi.

Íspin er ßgŠtt trÚ og hefur gert miki­ gagn.

┴g˙st H Bjarnason, 13.7.2011 kl. 16:57

2 Smßmynd: Halldˇr Sverrisson

Takk fyrir vi­br÷g­ vi­ greininni ┴g˙st. Margir gar­eigendur deila sjßlfsagt reynslu ■inni af ÷spinni Ý gar­inum. Stˇr trÚ henta ekki alltaf Ý litlum g÷r­um. Mestu kostir asparinnar, sem er hra­ur v÷xtur og mikil stŠr­ eru kannski ˇkostir Ý g÷r­um.

Var­andi klˇnavali­ er ■ˇ rÚtt a­ benda ß a­ fj÷lbreytnin er mikil. Vi­ h÷fum lengi veri­ a­ prˇfa okkur ßfram me­ nßtt˙ruklˇna frß Alaska, en kynbŠturnar munu auka ˙rvali­ til muna og gefa klˇna sem henta ˇlÝkum ve­urskilyr­um og jar­vegsger­um. Kannski fßum vi­ klˇna sem ■ola ■urrkinn Ý mˇanum ß Bryggjuhei­inni!

Halldˇr Sverrisson, 14.7.2011 kl. 12:34

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband