Vori­ og skˇgurinn

áEitt af ■vÝ sem var­ til ■ess a­ Úg stofna­i bloggsÝ­u var ■÷rfin fyrir a­ koma ß framfŠri řmsum frˇ­leik um skˇgrŠkt og a­ra rŠktun. N˙ eru fyrstu merki vorsins sjßanleg Ý gar­inum mÝnum og framundan er ■essi dßsamlegi tÝmi ■egar lÝfi­ vaknar af vetrardvalanum.Af ■vÝ tilefni set Úg inn fyrsta pistilinn um trÚ og skˇg ß bloggsÝ­una. A­ ■essu sinni ÷rstutt yfirlit yfir skˇgrŠktars÷guna.

SkˇgrŠkt er ekki g÷mul atvinnugrein ß ═slandi. Fyrstu a­ger­ir Ý ■ß veru a­ vernda leifar birkiskˇganna eru r˙mlega aldargamlar. Um ■a­ leyti voru einnig ger­ar fyrstu tilraunir me­ grˇ­ursetningu trjßtegunda sem ekki h÷f­u ß­ur vaxi­ Ý landinu. ┴ fjˇr­a ßratug sÝ­ustu aldar var fari­ a­ huga a­ enn frekari tilraunum me­ innfluttar tegundir, og ■Šr tilraunir gßfu svo gˇ­a raun a­ upp ˙r mi­ri ÷ldinni hˇf SkˇgrŠkt rÝkisins stˇraukna rŠktun ß lerki, sitkagreni, rau­greni, skˇgarfuru og stafafuru. Margar a­rar tegundir voru einnig prˇfa­ar Ý smßum stÝl, t.d. alaska÷sp. Fljˇtlega kom Ý ljˇs a­ tegundirnar hentu­u misvel eftir landshlutum og jar­vegsger­um, og segja mß a­ allan sÝ­ari hluta aldarinnar hafi menn veri­ a­ lŠra a­ ■ekkja ■arfir og duttlunga ■essara nřju ■egna. Tv÷ ßf÷ll standa upp ˙r ■egar ■essi saga er sko­u­, ■.e. aprÝlhreti­ mikla vori­ 1963 og furul˙sarplßgan sem ger­i nßnast ˙t af vi­ skˇgarfuruna. Af vorhretinu drˇgu skˇgrŠktarmenn ■ann lŠrdˇm a­ kvŠmi og klˇnar sem koma frß svŠ­um me­ kaldan og st÷­ugan vetur henta illa ß sunnan- og vestanver­u landinu og vÝ­ar vi­ sjßvarsÝ­una. Gripi­ var til ■ess rß­s a­ safna efnivi­i af ÷sp og greni frß su­lŠgari svŠ­um Ý Alaska en ß­ur og l÷g­ ßhersla ß a­ planta ■eim trjßm ß ■eim svŠ­um sem verst ur­u ˙ti vori­ 1963. FrŠgar­ur me­ v÷ldum grenitrjßm var sÝ­ar stofna­ur Ý Noregi. L˙sarplßgan var­ hins vegar til ■ess a­ rŠktun skˇgarfuru var algerlega gefin upp ß bßtinn.

١ a­ ■essi ßf÷ll beri hŠst ■egar saga innfluttra trjßa er sko­u­, fer ■vÝ ■ˇ fjarri a­ ■etta sÚ ■a­ eina sem hrjß­ hefur nřb˙ana. Segja mß a­ ß nokkurra ßra fresti komi fram kal, og a­rar ve­urskemmdir einhvers sta­ar ß landinu. K÷ld sumur koma af og til og draga ˙r vaxtargetu og vi­nßms■rˇtti trjßnna. Nřir ska­valdar, misalvarlegir, hafa einnig plaga­ skˇgana okkar. Grenil˙sin (sitkal˙sin) sem talin er hafa borist hinga­ 1959 og asparry­i­, sem fyrst fannst 1999, eru lÝklega verstu plßgurnar.

Um 1990 ver­a viss ■ßttaskil Ý skˇgrŠkt ß ═slandi. Ůß er gert stˇrßtak Ý svonefndri landgrŠ­sluskˇgrŠkt ß vegum skˇgrŠktarfÚlaganna og aukinn kraftur er settur Ý nytjaskˇgrŠkt ß b˙j÷r­um. SÝ­an eru stofnu­ skˇgrŠktarverkefni Ý ÷llum landshlutum Ý anda HÚra­sskˇga, sem leysa nytjaskˇgrŠkt ß b˙j÷r­um af hˇlmi. Markmi­i­ er a­ 5% af lßglendi ═slands ver­i skˇgi vaxi­ eftir 40 ßr.

á

SÝ­an stˇra st÷kki­ 1990 var teki­ hefur ■rˇunin or­i­ s˙ a­ hlutur birkis Ý grˇ­ursetningum hefur aukist, svo og hlutdeild aspar og sitkagrenis. ┴ri­ 1992 var hlutur alaskaaspar af heildarfj÷lda framleiddra plantna 2,7% en var ßri­ 2004 or­inn 8,3%. Hlutur sitkagrenis jˇkst ß sama tÝma ˙r 4,9% Ý 13,9%. Pl÷ntun ß stafafuru og lerki hefur talsvert dregist saman. Hlutdeild annarra tegunda var og er ˇveruleg, en samanlag­ur er hlutur ■eirra allra Ý heildarframlei­slu ■ˇ yfirleitt um e­a yfir 10% ■egar runnar og sjaldgŠfari trjßtegundir eru taldar me­.


NŠsta fŠrsla

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband