Norsk-Ýslenska l˙pÝnuumrŠ­an

Nřlega birtist frÚtt Ý norska rÝkis˙tvarpinu um a­ fyrirhuga­ vŠri a­ leggja blßtt bann vi­ rŠktun l˙pÝnu Ý Noregi (sjß tengil).

http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/nordland/1.7132956

Fyrir sk÷mmu kynnti Ýslenski umhverfisrß­herrann ßform um a­ kortleggja ˙tbrei­slu alaskal˙pÝnu og a­ ey­a henni ß vissum st÷­um. Ekki er ■ˇ um a­ rŠ­a s÷mu l˙pÝnutegundina Ý l÷ndunum, ■ar sem Ý Noregi er ■a­ gar­al˙pÝna (Lupinus polyphyllus) sem mßli­ snřst um. ┴ ■essum tegundum er ■ˇ enginn e­lismunur. Mj÷g frˇ­legt er a­ sko­a umrŠ­una um frÚttina Ý tenglinum hÚr fyrir ofan. H˙n minnir ˇneitanlega ß margt sem sagt er um l˙pÝnu hÚr ß landi. Sitt sřnist hverjum eins og gengur. ═ norsku umrŠ­unni kemur ■ˇ fram sjˇnarmi­ sem ekki hefur heyrst svo miki­ hÚr heima, en ■a­ er a­ afsta­an til l˙pÝnunnar fylgi mj÷g stjˇrnmßlasko­unum fˇlks. Ůjˇ­ernissinna­ir vinstrimenn hatast vi­ l˙pÝnuna en hŠgrimenn eru henni hli­hollir. Ůarna skÝn au­vita­ Ý gegn ˇlÝk lÝfssko­un ■essara hˇpa var­andi afskipti rÝkisins af mßlefnum ■egnanna. Sumir vilja hafa allt sem frjßlsast en a­rir eru fylgjandi str÷ngu a­haldi og eftirliti stjˇrnvalda. Ůetta yfirfŠrist ß nßtt˙runa, en ■ar kemur lÝka til ˇskin um a­ halda nßtt˙runni sem mest ˇbreyttri og for­ast allt sem vir­ist famandi og sumir telja ekki eiga heima Ý nßtt˙ru landsins. Ůeir sem lengst gengu Ý ■essu voru nasistar Ý Ůřskalandi, sem seint ver­a ■ˇ kenndir vi­ vinstrimennsku.

Vi­br÷g­ vi­ ßkv÷r­un Ýslenska umhverfisrß­herrans ur­u nokkur. ┴ FÚsbˇkinni var stofnu­ sÝ­an äVinir l˙pÝnunnarô til varnar ■essari pl÷ntutegund (sjß http://www.facebook.com/profile.php?id=100000648332290&v=info#!/group.php?gid=117724394910732á). Ur­u ■ar allsn÷rp or­askipti til a­ byrja me­, en umrŠ­an hefur n˙ rˇast.

Eitt er a­ stjˇrnv÷ld lřsi yfir vilja sÝnum en anna­ hvort stefnan er framkvŠmanleg. Allar herfer­ir til ey­ingar e­a ˙trřmingar ß lÝfverum sem komi­ hafa sÚr fyrir Ý lÝfrÝkinu kosta mikla fjßrmuni. Jafnvel Ý hinu au­uga olÝurÝki frŠnda okkar er deilt um ■a­ til hva­a verkefna sÚ brřnast a­ verja fjßrmunum almennings. Og vÝst er a­ m÷rgum ■ykja m÷rg verkefni meira a­kallandi en ey­ing framandi plantna, jafnvel ■ˇtt ■Šr geti ß vissum st÷­um flokkast undir illgresi.

HÚr ß landi er augljˇst hva­ veldur aukinni ˙tbrei­slu alaskal˙pÝnu, en ■a­ er afnßm sau­fjßrbeitar ß stˇrum svŠ­um. SÚ beit aflÚtt breytist margt Ý grˇ­urfarinu. Vilji menn vi­halda grˇ­urfari beitarlandsins er a­eins ein lei­ fŠr; a­ beita landi­.


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

Athugasemdir

1 Smßmynd: ┴g˙st H Bjarnason

Vi­ hva­a tÝmabil eigum vi­ a­ mi­a ef vi­ viljum halda nßtt˙runni ˇbreyttri? ┴rin fyrir landnßm ■egar landi­ var vi­i vaxi­ milli fjalls og fj÷ru, e­a mi­ja sÝ­ustu ÷ld ■egar sandar voru svartir og melar uppblßsnir me­ st÷ku rofabar­i sem minnti ß fyrri tÝma?

Blessu­ l˙pÝnan hefur unni­ stˇrvirki vi­ a­ grŠ­a upp ÷rfoka land og sn˙a ■rˇuninni vi­. Menn nß­u ekki almennilega t÷kum ß a­ grŠ­a upp landi­ fyrr en l˙pÝnan kom til hjßlpar. Vonandi heldur h˙n ■vÝ ßfram um ˇkomin ßr.

┴g˙st H Bjarnason, 24.5.2010 kl. 17:26

2 Smßmynd: A­alsteinn Sigurgeirsson

Ůeir sem leita au­veldra svara, fß endanlega lausn („Those who seek easy answers, get final solutions“).

źMed lov skal landet bygges, og ikke med ulov °des╗ (Frosta■ingsl÷gin).

á

Greining Halldˇrs ß afst÷­u hŠgri og vinstri manna til athafnafrelsis og fÚlagslegs rÚttlŠtis Ý mannlegu samfÚlagi annars vegar og sko­anamunar s÷mu hˇpa til ■eirra plantna sem taldar eru ˙tlendar og framar (= ßgengar) er ßhugaver­ og fÚlagsfrŠ­ilegt rannsˇknarefni ˙t af fyrir sig.

á

Vel mß vera a­ ß bak vi­ afst÷­umuninn til framandi tegunda milli ■essara hˇpa liggi manngerving (e. anthropomorphism; ■a­ a­ eigna ˇmannlegum fyrirbŠrum mannlega mynd e­a mannlega eiginleika). Hjß vinstrim÷nnum birtist manngervingin Ý „grˇ­ursamfÚlagslegu rÚttlŠti“: a­ pl÷ntutegundir skuli ekki stunda ˇhefta samkeppni um bjargirnar (ljˇs, nŠringu, vatn) heldur eigi pl÷ntur a­ sřna hvorri annarri tillitsemi og vir­ingu, ekki vaxa hvorri annarri yfir h÷fu­, heldur a­sto­a sÝna minni brŠ­ur Ý n.k. grasafrŠ­ilegu velfer­arkerfi. Allra sÝst ef vi­komandi pl÷ntutegund er fulltr˙i „al■jˇ­legra, erlendra au­hringja“. Hjß hŠgrim÷nnum birtist manngervingin Ý og frelsi plantna til athafna Ý nßtt˙runni; a­ afskiptaleysi e­a hlutleysi (laissez faire) skuli vera rÝkjandi stjˇrnarstefna, jafnt gagnvart hagkerfum og vistkerfum, og a­ nřta skuli kosti ˇheftrar samkeppni til ■ess a­ ÷flug og framlei­in vistkerfi og hagkerfi megi losna ˙r lŠ­ingi. SkÝtt me­ ■a­ ■ˇtt „■eir veiku fßi aldrei sjansinn“ og lßgvaxnari jurtir ver­i undir Ý samkeppni vi­ ■Šr grˇskumeiri.

á

Ef vi­ reynum a­ bera saman norskt og Ýslenskt samfÚlag me­ ■essum gleraugum kemur Ý ljˇs dj˙pstŠ­ur e­lismunur milli ■jˇ­landanna sem ßrei­anlega skřrist af s÷gulegum a­stŠ­um. Nor­menn eru upp til hˇpa „■jˇ­ernissinna­ir vinstrimenn“ og margir varkßrari og sparsamari hreintr˙armenn en flestir frŠndur ■eirra, ═slendingar. áNor­menn hafa, Ý tÝ­ n˙lifandi kynslˇ­ar, ■urft a­ ■ola ofbeldi framandi, fasÝskrar innrßsarafls (hers ■ri­ja rÝkisins) og ˇgn frß sˇvÚtveldinu/r˙ssum vi­ austurlandamŠri. ═ Noregi er hvergi ■÷rf ß landgrŠ­slu (landi­ er a­ heita mß algrˇi­, nema ß efstu fjallstoppum) og skˇgur ■ekur mestallt lßglendi. ═ ■essum efnum er ═sland hin fullkomna andhverfa Noregs.

á

Sumari­ 2009 tˇku gildi nř, norsk nßtt˙ruverndarl÷g sem eru ßn vafa ■au ÷fgafyllstu og ˙tlendingafjandsamlegustu sem finna mß Ý vÝ­ri ver÷ld. SamkvŠmt ■eim er Nor­m÷nnum banna­ a­ rŠkta ˙tlendar pl÷ntur utan gar­a sinna nema me­ sÚrst÷ku konungsleyfi og er ■eim m.a.s. er ■eim banna­ a­ flytja pl÷ntutegundir milli landshluta. Ef vi­ yfirfŠrum ■etta ß ═sland, vŠri samkvŠmt ■essum l÷gum ekki a­eins banna­ a­ sß l˙pÝnu e­a grˇ­ursetja sitkagreni utan gar­a Ý ■Úttbřli ß ═slandi, heldur vŠri okkur lÝka banna­ a­ flytja „innlendar tegundir“ milli landshluta, s.s. blßklukku af Austurlandi ß Vestfir­i e­a melasˇl af Vestfj÷r­um ß Su­urlandi e­a Nor­austurlandi.

áá

═ skřrslu Nßtt˙rufrŠ­istofnunar ═slands og LandgrŠ­slu rÝkisins til umhverfisrß­herra er talin rÝk ■÷rf ß a­ styrkja ßkvŠ­i nßtt˙ruverndarlaga er var­a framandi tegundir og vÝsa­ til nřrra nßtt˙ruverndarlaga Ý Noregi. Nor­menn ■urfa ekki a­ stunda uppgrŠ­slu au­naá og e.t.v. finnst ■eim a­ ■ar Ý landi sÚ nˇg komi­ af skˇgum. SlÝkt er ekki raunin ß ═slandi. HÚr ß landi er grÝ­arlegt verk ˇunni­ Ý landgrŠ­slu og vi­ erum rÚtt a­ byrja a­ byggja upp skˇgarau­lind, ■ar sem innfluttar tegundir eru ekki a­eins Šskilegar heldur nau­synlegar. A­ taka upp norsku nßtt˙ruverndar-ˇl÷gin hÚr vŠri rei­arslag gegn bŠ­i skˇgrŠkt og landgrŠ­slu.

A­alsteinn Sigurgeirsson, 25.5.2010 kl. 12:24

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband