AkurskˇgrŠkt og lÝfmassi

Einf÷ld skilgreining ß skˇgrŠkt er a­ h˙n sÚ frŠ­igreinin sem fjallar um a­ planta trjßm og hir­a um ■au. SkˇgfrŠ­ingar ■Štta saman mannafla, fjßrmagn, landnotkun, vistfrŠ­i■ekkingu og verkkunnßttu ß ■ann hßtt a­ til ver­i skˇgur sem uppfyllir markmi­ rŠktunarinnar. En hva­ er ■ß trÚ? TrÚ hefur veri­ skilgreint sem vi­arkennd fj÷lŠr planta sem hefur einn megin stofn og oftast greinilega krˇnu. Runnar, sem eru margstofna trjßkenndar pl÷ntur eru ■ß ekki trÚ samkvŠmt ■essari skilgreiningu og rŠktun runna er ekki skˇgrŠkt. M÷rk milli trjßa og runna eru hins vegar oft ˇljˇs, sem sÚst vel Ý Ýslenska birkiskˇginum, og ■vÝ e.t.v. rÚtt a­ skilgreina skˇgrŠkt sem rŠktun og umhir­u vi­arplantna.

á

Frß Skaftafelli

á

SÚ liti­ ß tilganginn me­ skˇgrŠkt vandast mßli­ enn frekar. ═ sinni einf÷ldustu mynd er skˇgrŠkt fˇlgin Ý umsjˇn me­ nßtt˙ruskˇgum. Stundum er einungis um a­ger­ir eins og fri­un e­a takm÷rkun ß fj÷lda beitardřra a­ rŠ­a. ═ ÷­rum tilfellum er umhir­an fˇlgin Ý lßgmarks grisjun og ■vÝ a­ fjarlŠgja fallin trÚ. Jafnvel stÝgager­ fyrir fer­amenn og sala vei­ileyfa fellur undir starfssvi­ skˇgrŠktar.

á

┴ hinum ja­ri skˇgrŠktar er rŠktun sem mi­ar a­ framlei­slu vi­ar og lÝfmassa me­ hßmarks ar­semi Ý huga. SlÝk skˇgrŠkt ß margt sammerkt me­ akuryrkju. Enda er ■a­ svo a­ landeigandinn stendur i­ulega frammi fyrir vali um ■a­ hvort hann vill rŠkta trÚ e­a runna til framlei­slunnar e­a hvort hann ß a­ ve­ja ß stˇrvaxnar grastegundir, hamp e­a repju, svo dŠmi sÚu tekin. Ůß er a­ sjßlfs÷g­u um lÝfmassaframlei­slu a­ rŠ­a en ekki framlei­slu timburs.

á

SkˇgrŠkt sem mi­ar a­ lÝfmassaframlei­slu, og mŠtti nefna akurskˇgrŠkt, hefur mun styttri rŠktunarlotu en skˇgrŠkt sem Štlu­ er til timburframlei­slu. Algeng rŠktun varir Ý 3-20 ßr. RŠktun Ý 3-8 ßr nefnist ß ensku short rotation coppice (SRC) og hefur veri­ nefnd teinungarŠkt og ef rŠktunarlotan er 8-20 ßr er skˇgrŠktin nefnd short rotation forestry (SRF), sem gŠti kallast skˇgrŠkt me­ stutta lotu e­a skammlotuskˇgrŠkt. ═ fyrrnefndu rŠktunina veljast oft vÝ­itegundir, en aspir, elri, Eucalyptus (tr÷llatrÚ) o.fl. Ý lengri rŠktunarlotuna. Lengri rŠktunin getur gefi­ af sÚr bor­vi­ vi­ gˇ­ skilyr­i.

á

Ísp ß Hallormssta­

á

═ grannl÷ndum okkar og Ý Nor­ur-AmerÝku hefur skˇgrŠkt til lÝfmassaframlei­slu fŠrst mj÷g Ý v÷xt. Vi­urinn hefur veri­ nřttur til pappÝrsframlei­slu og til beinnar brennslu, en n˙ er Ý vaxandi mŠli leitast vi­ a­ ■rˇa hagkvŠmar a­fer­ir til ■ess a­ framlei­a ˙r lÝfmassanun fljˇtandi eldsneyti, einkum vÝnanda (etanˇl). T÷luvert hefur veri­ framleitt af vÝnanda me­ me­ bruggun korns, en m÷rgum ■ykir ■a­ sˇun, ■ar sem korn Štti fremur a­ nřta til manneldis e­a fˇ­urs.

á

Spyrja mß hvort Ýslensk skˇgrŠkt eigi eitthva­ erindi Ý orkuskˇgrŠkt. ═ ljˇsi mikillar innlendrar og sjßlfbŠrrar orkuframlei­slu kann ■a­ a­ ■ykja ˇlÝklegt. En ■ß ■arf a­ hafa Ý huga a­ um ■ri­jungur orku okkar fer til ■ess a­ knřja samg÷ngu- og flutningatŠki og fiskiskipaflotann. Etanˇl og lÝfdÝsill gŠtu ■egar tÝmar lÝ­a or­i­ mikilvŠgt eldsneyti og leyst jar­efnaeldsneyti af hˇlmi.

┴ ═slandi eru svŠ­i ■ar sem lÝti­ er um jar­hita. Ůar gŠti henta­ a­ brenna vi­i til h˙sakyndingar. ┴ Hallormssta­ ß HÚra­i er fari­ af sta­ tilraunaverkefni me­ fjarvarmaveitu frß kyndist÷­ sem brennir vi­i.

═ vissar ger­ir mßlmframlei­slu ■arf kolefnisgjafa. Sumari­ 2009 skrifu­u SkˇgrŠkt rÝkisins og Elkem ═sland undir samning umáa­ SkˇgrŠktin ˙tvega­i 1000 tonn af grisjunarvi­i ˙r Ýslenskum skˇgum Ý tilraunaverkefni ■ar sem ferskt vi­arkurl er nota­ sem kolefnisgjafi Ý sta­ jar­efnaeldsneytis Ý jßrnblendiverksmi­ju Elkem ß Grundartanga. Reynist vi­arkurli­ vel er stefnt a­ langtÝmasamningi um notkun Ýslensks i­nvi­ar ß Grundartanga. Ljˇst er a­ ■ß ver­ur ■÷rf fyrir m÷rg ■˙sund tonn af kurli ßrlega. ┴samt SkˇgrŠkt rÝkisins stˇ­u Landsamt÷k skˇgareigenda, SkˇgrŠktarfÚlag ═slands og skˇgrŠktarfÚl÷gin Ý nßgrenni verksmi­junnar a­ samningsger­inni.

á

Miki­ magn af kurli ˙r Ýslenskum vi­i er n˙ Ý nota­ sem undirbur­ur undir hesta, svÝn og fi­urfÚna­. Sß marka­ur fyrir Ýslenskt hrßefni hefur vaxi­ mj÷g eftir a­ gengi krˇnunnar fÚll og innflutningur ß spˇnum og kurli var­ ˇhagkvŠmur.

á

TrÚ fyrir lÝfmassaskˇgrŠktáá

═ m÷rgum Ýslenskum skˇgum er or­i­ tÝmabŠrt a­ grisja. Ůa­ er einkum vi­ur ˙r ■eirri grisjun sem n˙ er nřttur Ý framlei­slu undirbur­ar og Ý verkefni­ ß Grundartanga. ═slenskir skˇgar sem komnir eru ß grisjunarstig eru ekki miklir a­ v÷xtum og ■vÝ tÝmabŠrt a­ fara a­ huga a­ skˇgrŠkt sem mi­ar a­ hagkvŠmri framlei­slu ß lÝfmassa fyrir umrŠddan marka­ og til orkuefnaframlei­slu.

V÷xtur trjßa hÚr ß landi vissulega minni en vi­ bestu skilyr­i erlendis, en ■essi bestu skilyr­i eru ˇvÝ­a, og mŠlt Ý massa er v÷xturinn alls ekki svo lÝtill ß ═slandi sÚ hann borinn saman vi­ v÷xt Ý ÷­rum nor­lŠgum l÷ndum. Vi­ur er ■ar a­ auki dřr Ý flutningi og er flutningskostna­ur um fjˇr­ungur til ■ri­jungur af ver­mŠti innflutts i­nvi­ar. Einnig mß nefna a­ kostna­ur vi­ a­ koma upp i­nvi­arskˇgi hÚr ß landi er lÝklega mun minni en vÝ­a erlendis vegna minni stofnkostna­ar. Ver­ ß landi er hÚr lŠgra en vÝ­ast hvar Ý ■Úttbřlum landb˙na­arl÷ndum. HÚr er gir­ingarkostna­ur lŠgri en vÝ­a erlendis ■ar sem verjast ■arf nagdřrum og hjartardřrum. Kostna­ar vi­ ey­ingu illgresis er einnig minni Ý Ýslenskri skˇgrŠkt en vÝ­a gerist erlendis.

Tilraun ß Sˇleyjabakka

Me­ kynbˇtum og ˙rvali getum vi­ eignast klˇna og stofna sem vaxa mun hra­ar en ■au trÚ sem n˙ eru rŠktu­ og bŠtt ■annig samkeppnisst÷­u okkar. Einfaldast og fljˇtlegast er a­ kynbŠta vÝ­i og ÷sp. KynbŠtur ß ■essum ŠttkvÝslum eiga sÚr langa s÷gu ß meginlandi Evrˇpu og Ý AmerÝku. HÚr hefur t÷luvert veri­ unni­ a­ klˇnaprˇfunum ß vÝ­i og ÷sp, og ■ß a­allega unni­ me­ ˇbreyttan efnivi­ frß Alaska. Aspir fˇru a­ bera frŠ hÚr ß landi ß ßttunda ßratug sÝ­ustu aldar. ┴ Akureyri var mikil frŠmyndun laust fyrir 1980 og var ■ß safna­ frŠi. Af ■vÝ eru komnir nokkrir klˇnar sem eru Ý tilraunum Rannsˇknast÷­var SkˇgrŠktar rÝkisins ß Mˇgilsß. ┴ Hvolsvelli var safna­ frŠi 1983 og eru klˇnar af ■vÝ frŠi Ý tilraunum. Fyrsta skipulega střr­a vÝxlun var ger­ ß Mˇgilsß 1988 Ý tengslum vi­ i­nvi­arverkefni­ sem ■ß stˇ­ til a­ setja af sta­. Ůa­ var vÝxlun milli I­unnar og Keisara, en 25 klˇnar af ■eirri vÝxlun eru n˙ Ý Hellisskˇgi vi­ Selfoss og vÝ­ar ß Su­urlandi. ┴ri­ 1995 var vÝxla­ saman nokkrum klˇnum frß su­urstr÷nd Alaska og fˇru afkvŠmin Ý tilraunir ß tveim st÷­um ß Su­urlandi. Střr­ar vÝxlanir ß milli margra ˇlÝkra klˇna af alaska÷sp voru ger­ar ßrin 2002, 2004 og 2006. AfkvŠmaprˇfanir ˙r ■eim vÝxlunum hafa veri­ lag­ar ˙t vÝ­a ß landinu, og vori­ 2008 var byrja­ a­ velja efnileg trÚ ˙r ■essum tilraunum. ┴ri­ 2007 voru framleiddir tegundablendingar af ÷sp, ■ar sem alaska÷sp og slÚttu÷sp (Populus deltoides) var vÝxla­, og ˙r ■eim efnivi­i er n˙ veri­ a­ velja efnilega klˇna til prˇfunar.

á

Asparblendingar ß Mˇgilsß

á

Miki­ verk er ˇunni­ vi­ a­ prˇfa allan ■ann efnivi­ sem or­i­ hefur til Ý fyrrnefndum verkefnum. Ăskilegt vŠri a­ hefja kynbŠtur ß vÝ­i og jafnvel elri og reyni, me­ ■a­ a­ markmi­i a­ fß fram klˇna og stofna sem henta Ý teinungarŠkt e­a skammlotuskˇgrŠkt til lÝfmassaframlei­slu. ŮvÝ mi­ur er takm÷rku­u fjßrmagni veitt til kynbˇtaverkefna af opinberri hßlfu, og erfi­lega gengur a­ fß rannsˇknasjˇ­i til ■ess a­ styrkja verkefni sem taka langan tÝma Ý framkvŠmd.

á

Erlendis er vÝ­ir mest nota­ur Ý teinungarŠkt (SRC) en ÷sp Ý skˇgrŠkt me­ stutta lotu (SRF). VÝ­irinn er sleginn ß 3-5 ßra fresti og ■etta endurteki­ a.m.k. fjˇrum sinnum ß s÷mu pl÷ntunum. Íspin er felld ß bilinu 8-20 ßra og stundum a­eins uppskorin einu sinni og ■ß planta­ aftur e­a landi­ teki­ til annarra nota. Ăskilegt er tali­ a­ stofnar nßi 15 sm ■vermßli Ý brjˇsthŠ­ ■egar trÚn eru felld. Bestu klˇnar sem v÷l er ß hÚr ß landi gŠtu hugsanlega nß­ ■essu marki vi­ 15-20 ßra aldur og vŠru trÚn ■ß 13-16 metra hß. Einnig mŠtti nota valda asparklˇna Ý teinungarŠkt og e.t.v. uppskera ß 5-6 ßra fresti. ═ ■ß rŠktun ■arf a­ nota klˇna sem mynda fljˇtt marga sprota frß stubbum eftir a­ trÚn hafa veri­ h÷ggvin.

Fleiri trjßtegundir koma til greina Ý akurskˇgrŠkt. Mß ■ar t.d. nefna elritegundir og reynivi­.

á

Kostir akurskˇgrŠktará

Fyrir landeigendur hefur skammtÝmaskˇgrŠkt af ■vÝ tagi sem hÚr hefur veri­ lřst řmsa kosti. MikilvŠgast er a­ skˇgareigandinn fŠr tekjur sÝnar mun fyrr en ef um hef­bundna skˇgrŠkt er a­ rŠ­a. Eftir a­ rŠktunarlotu lřkur getur hann teki­ landi­ til annarra nota ef honum sřnist svo. Ůa­ ■arf einnig mun minna land fyrir framlei­sluna en venjulega fer undir hef­bundinn skˇg. Oft er tala­ um a­ skˇgrŠkt keppi um land vi­ kornrŠkt og a­ra fˇ­ur- e­a matvŠlaframlei­slu. Ůa­ er varla tilfelli­ hÚr ß landi. ═slenskar b˙jar­ir eru yfirleitt ■a­ stˇrar a­ ekki er ■÷rf ß a­ nřta allt landi­ fyrir fˇ­urrŠkt. RŠktun hra­vaxta trjßtegunda hentar oft vel ß landi sem er ekki heppilegt til kornrŠktar e­a t˙nrŠktar, t.d. ß framrŠstum mřrum e­a grřttu landi. Ůa­ er einnig kj÷ri­ a­ skipuleggja skˇgrŠktina ■annig a­ skˇgurinn veiti skjˇl fyrir a­ra rŠktun og b˙pening. Allt mŠlir ■vÝ me­ ■vÝ a­ hefja sem fyrst tilraunir me­ akurskˇgrŠkt. ┴ nŠstu ßrum munum vi­ vonandi eignast ˙rval klˇna af ÷sp og e.t.v. fleiri trjßtegundum sem henta fyrir akurskˇgrŠkt Ý ÷llum landshlutum.

á

Ůessi grein birtist ÷rlÝti­ stytt og breytt Ý bla­i Landssamtaka skˇgareigenda Ý vor.

á

ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband